torsdag den 17. december 2015

En ny havfisker blev til

Efter næsten et halvt år uden vand under kølen, blev det endelig tid til at søsætte Terkelskuden igen. Klubben har fået nogle rigtig gode rampeaftaler i hus, så i dag skulle afgangstedet være Hundige.

Det er en rigtig god idé med en nøgle til alle steder.



Dagens fisketur bød på en ny gast, Daniel. Daniel, havde ikke fisket havfiskeri før, så der skulle en lettere omskoling til båd og trolling til. Vi havde kun en halv dag, så kursen blev sat imod flakket, og grejerne sat. Vejret viste sig fra sin fine side, og man må sige at der var plads på flakket. Der blev ikke hørt noget på 72'eren hele dagen og ikke set en eneste småbåd.



Daniel havde sørget for nogle rigtig gode sandwiches og en enkelt rom havde han da også medbragt.

Ved middagstid var der endnu ikke sket noget som helst, så gasten blev spurgt til råds. Han fik lov at vælge noget nyt endegrej. kort efter kom der et vræl fra den ene downriggerstang og et 200 fods udløb. Så blev der gang i skuden. Daniel fik stangen og efter en 20 minutters fight med flere udløb og 3 spring ud af vandet, landede der en flot blank havørred på 3,6 kg. og 70 cm. på dækket. Sikke en flot fisk, Daniel var ikke til at skyde igennem, og inden den landede i Igloboksen havde Daniel allerede planlagt for hvordan fisken skulle serveres til nytår.



Som en lille ekstra ting, så blev fisken fanget på et af Daniel nøje udvalgt blink Tuborg-fiskeoplukkeren. Som er en klassisk oplukker, der er blevet bukket, og påsat krog og springringe. herefter har den ligget og rustet i bunden af båden. Men fisk er tydeligvis ikke kræsne. Det var Daniels første havørred, så derfor selvfølgelig en PR,




Efter en fangstjæger, forsatte vi en timestid mere, dog uden mere aktion. Så grejerne blev hevet og kursen sat retur mod Hundige efter en dejlig dag på Køge bugt.