søndag den 13. oktober 2013

Haj tur i Kattegat

Så er vi landet i Tune og kigger tilbage på en fantastisk weekend med hajfiskeri.

Turen startede for nogle måneder siden hvor vi blev inviteret med på fiskeri efter Pighaj med S-S-D.dk. Vi fik lidt info fra Jesper (Ocean-Seeker), som havde været afsted efter Hajer før. Som en lille sidegevinst, var der en mulighed for at vi kunne fange Bonito (Mini-tun).

Vi tog afsted fredag formiddag og efter ca. 4 timers kørsel var vi ankommet til havnen. Planen var at vi ville sætte Terkel-skibet i havn og nyde solskind og området først stævne ud lørdag morgen.

Da vi havdesat skuden i vandet og tændt for vhf-radioen, var den første lyd vi hørte Team F.Jolle, som nærmest skreg ind i vhf'en at de havde fanget deres første haj og at det var et dobbelthug. Alle planer om at vente med fiskeri til lørdag blev skrinlagt og tasker, grej mm. blev nærmest kastet ned i båden og vi var stævnet ud af havnen max 5 min. efter at vi hørte meldingen om haj.

Vejret var flot, dog var der en smule bølger, men ikke noget nævneværdigt. efter ca. 13 mils sejlads var vi på pladsen, hvor Måleren, SR-fishing, F.jolle og Ocean Seekeer lå og fiskede Haj. På med forfang, 150 grams prik på en dipsystang og en sildefillet på krogen og ned til bunden.

Der gik ca. 2 min. så var der haj og "selvfølgelig" var det Bjørn der havde haj på. Pulsen var høj og glæden var stor, da den første haj var ombord i Terkel-skuden. en flot fisk på ca. 3 kg. Vi hørte at to andre både havde stukket sig på Piggen, hvorfor vi med forsigtighed og handsker holdt hajen til foto, hvorefter den blev nænsomt genudsat.





Jeps.... Pighajen er fredet i Sverige, hvorfor alt fiskeri efter den var/er Catch & Release.

Herefter gik det stærkt. jeg fik en flot haj på 5,4 kg. og yderligere 15 hajer kom ombord på de ca. 3 timers sollys vi havde tilbage. herefter blev kursen sat mod havni den flotteste solnedgang. med humøret helt i top.






I havn blev der tændt op i Cobb grillen og vi fik hilst på de andre teams som var ankommet. Soffi, Ushi, Wilma, Skumback, Falkor. Et Smukt Cobb-grill-træf med lækker med og god rødvin/whiskey/øl/Morgan/irishCoffee, Lumumba, Ushi-medicin mm.




De sidste gæste-gaster deriblandt Michael (måler) og Tom (Soffie blev kastet overbord fra Terkelskuden kl. 03.30.


Næste morgen (kl. 09.00) satte vi kursen ud mod Haj-spottet igen (der var en ombord, som endnu ikk havde fanget en haj over 5 kg.) Der var skum på bølgerne og det gyngede lidt for meget til vores smag. Specielt undertegnede, som havde fået Terkel-virus bestående af lige dele øl, rødvin, whiskey osv. hvilket betød og jeg blev lidt hvid i hovedet. Men vi kom frem til spottet og efter vi havde fisket i 5 minutter dvs en hej på 3 kg. til Bjørn og en på 5 kg. til mig. så blev vi enige om at vipperiet var for meget. Vi satte derfor kursen ind mod land, hvor vi lagde os lidt i læ og fiskede efter Bonito og makrel.



Fiske var der ikke mange af, men hyggen var i højsædet og med 5 både på linie med sol i ansigtet, så er det dejligt at være fisker.

Ved en 17 tiden sejlede vi i havn, hvor vi endnu en gang nød en fantastisk solnedgang over kattegat. Vi fyrede op i Cobb-grillene og sludren gik. Alle havde fanget haj. Så turen var en kæmpe succes, hvad det angik. Dog var vi nogen stykker, som syntes at havet var lidt dødt (bortset fra Hajer) og at hajerne, når de først var fundet, var lidt for "nemme" at fange.



Natten var kold og da Terkelskuden havde oliefyr, blev skuden endnu en gang bordet af hyggeligt selskab deriblandt Johnny (Wilma), Morten (Ushi) og Søren og Rasmus (SR-Fishing). Der blev igen hygget og drukket en lille én, dog forlod gæste-gasterne skuden ved midnat.



Bjørn og jeg drak en godnat-øl, men vi så lidt svensk tv (Ja nu er der jo digital-tv i skuden). Og så kravlede vi til køjs, med en film på flimmeren og haj i drømmene.

Næste morgen snuede vi den til kl. 9.30, hvor vi stod op og så at vejret ikke havde ændret sig. Vi besluttede at målet med turen var nået HYGGE OG HAJER. Så vi pakkede så småt sammen og trak hen mod slæbestedet. Vi var dog ikke de eneste, som valgte denne løsning. Alle 10 både var oppe af vandet kl. 11.00 og vi fik sagt farvel og tak til drengene for en fantastisk weekend og satte kursen sydover med danmark. 4 timers kørsel senere stævnede vi ind i tune.

En ny art i båden. hvor jeg tog BR, som blev 5,4 kilo. Dog blev der fanget hajer af de andre teams helt op til 8,5 kg.


Vi takker alle som var med for en Gó tur! og så var det kun en røv-tur, for Måleren! ;-)


fredag den 11. oktober 2013

så starter turen efter haj.

kl 10.20 satte vi kursen mod Bua Hamn efter nye eventyr. så må vi se hvad farvandet 100 sømil nord for Tune bringer af oplevelser. :-)