torsdag den 17. december 2015

En ny havfisker blev til

Efter næsten et halvt år uden vand under kølen, blev det endelig tid til at søsætte Terkelskuden igen. Klubben har fået nogle rigtig gode rampeaftaler i hus, så i dag skulle afgangstedet være Hundige.

Det er en rigtig god idé med en nøgle til alle steder.



Dagens fisketur bød på en ny gast, Daniel. Daniel, havde ikke fisket havfiskeri før, så der skulle en lettere omskoling til båd og trolling til. Vi havde kun en halv dag, så kursen blev sat imod flakket, og grejerne sat. Vejret viste sig fra sin fine side, og man må sige at der var plads på flakket. Der blev ikke hørt noget på 72'eren hele dagen og ikke set en eneste småbåd.



Daniel havde sørget for nogle rigtig gode sandwiches og en enkelt rom havde han da også medbragt.

Ved middagstid var der endnu ikke sket noget som helst, så gasten blev spurgt til råds. Han fik lov at vælge noget nyt endegrej. kort efter kom der et vræl fra den ene downriggerstang og et 200 fods udløb. Så blev der gang i skuden. Daniel fik stangen og efter en 20 minutters fight med flere udløb og 3 spring ud af vandet, landede der en flot blank havørred på 3,6 kg. og 70 cm. på dækket. Sikke en flot fisk, Daniel var ikke til at skyde igennem, og inden den landede i Igloboksen havde Daniel allerede planlagt for hvordan fisken skulle serveres til nytår.



Som en lille ekstra ting, så blev fisken fanget på et af Daniel nøje udvalgt blink Tuborg-fiskeoplukkeren. Som er en klassisk oplukker, der er blevet bukket, og påsat krog og springringe. herefter har den ligget og rustet i bunden af båden. Men fisk er tydeligvis ikke kræsne. Det var Daniels første havørred, så derfor selvfølgelig en PR,




Efter en fangstjæger, forsatte vi en timestid mere, dog uden mere aktion. Så grejerne blev hevet og kursen sat retur mod Hundige efter en dejlig dag på Køge bugt.

tirsdag den 14. juli 2015

Makrel

Så blev aftensmaden fortæret med velbehag. Og vi jagter nu makreller hvis de da ikke er gået i seng.

Aftensmad i læ af hven

Så kom der torsk ombord. 5 stk i kassen og 29 stk oppe og vende i båden.
Nu er det tid til aftensmad inden makrellerne skal findes.

Afsted til sommertorsk

Ikke flere flade til os. Nu gælder det sommer torsk syd for hven.

tirsdag den 7. juli 2015

Sommertur på Øresund og PR. i Rødspætte

"Hedebølgen" har ramt danmark og med ca. 30 grader, solskind og en fridag, så blev det tur til en sommertur på Øresund. Bjørn havde pligter i det jyske, så jeg fik lavet en aftale med Preben fra Team Proppen. Det skulle jeg tage at gøre noget oftere, for næste morgen kl. 6.00 da uret ringede gik jeg ud og hentede lidt flade og torskegrej, kastede lidt kolde øl og sodavand i rygsækken for at stille mig på vejen, som en anden blaffer og afvente vogntoget med skuden. Preben havde sørget for båd og proviant og orm så jeg skulle bare tilføje selskab og en smule kendskab til torske/flade pladser på sundet.

Turen gik til Rungsted og ca. kl. 8.00 var vi ved den første fiskeplads. Her forsøgte vi at finde lidt flade, men med skidt på bunden og en drift på ca. 1,5 knob gav blot et par små torsk. Vi prøvede lidt andre pladser som gav nogle skrubber, så var vi kommet igang.

Vi stak en tur nord for Ven for at se om vi kunne finde nogle makreller, men de var ikke til at finde, til gengæld fandt vi en fin Torskebule som kastede 8-10 torsk af sig op til 3-4 kg. de fleste røg overbord for at kunne vokse sig store og fede til vi kommer igen.



Nu var det blevet frokost tid, så Coob'en blev tændt og Preben han diskede op med kød, brød og et glas rødvin. ;-) mens vi sad og nød solen og mad havde vi kastet et par fladeforfang ud over siden. Det betød at vi fik 3 flade op imens at sad og slappede.



Herefter stak vi afsted til Lous flak, hvor vi fik en god håndfuld flade heriblandt fik jeg en fin Rødspætte på 1,0 kg. rent lige til lukketid.





Kursen blev stille og roligt sat mod havn, mens at fiskene blev renset og vejret nydt. Overskriften på denne tur var absolut afslapning, hygge og solskind og sikke en dag.

onsdag den 15. april 2015

Det var Bornholmerturen 2015

Så er vi hjemme fra solskinsøen, og hverdagen har igen ramt Team Terkel. Sidste dagen (lørdag) på Bornholm, blev en flot fiskedag, hvor vi efter at have pakket tingene sammen fra Verona var på vandet kl. 08.00. Vi fiskede frem til middag og prøvede lykken på Davids banke. Der var gode lodninger, men tror at det var et forkert sats, Da der lige den dag blev fisket godt på Ubåden og Guffi. bl.a. Henrik fra "Uno" tog fire fisk, med største på 13,8 kg. og det var også "kun" ved fiskeri frem til middagstid.

Ved middagstid, blev skuden trukket på land og grejerne pakket. Herefter fik vi den sidste Molebajer på Hammarhavnen i forbindelse med klubturen 2015. Herefter gik turen til Norbornholms Røgeri, for at indlevere fiskEN vi havde i fryseren til koldrøgning.





Bjørn syntes ikke at vi skulle smørre madpakke i dag, hvilket resulterede i at vi tog Team Proppen og Team SR-Fishing med på Sydhavnsgrillen i Rønne, hvor vi fik os en god grillplatte med tilbehør (burger m. fritter og en Cocio). Med dunken fyldt sad vi og nød solen og de ca. 15 graders varme. Vi blev i samråd enige om at vi skulle lade Bornholm beholde den ældgamle tittel "Solskindsøen" og titlen "Lakseøen" måtte lægges i skuffen indtil Bornholm har vist sit værd igen.


Efter den værste hævelse havde lagt sig, blev kursen sat mod Poul Anker, som lå og ventede på at føre os alle hjem til hovedstadsøen igen.Trods modgang, bølgegang og høj søgang, så blev det dog kun til én indedag på hele ugen, Hvilket er en succes, når uge 14 holdet havde 1½ dag på vandet og at uge 16 holdet i skrivende stund (deres 4. dag) endnu ikke er kommet på vandet, grundet for meget vind.

Vi siger tak til alle de dejlige mennesker, som var med til at gøre turen til en dejlig tur, selvom det var lidt småt med skæl i båden. Uden de fantastiske fiskekammerater (og ej at forglemme personalet på Verona) så havde turen ikke været den samme.

Til at slutte af med så er der lige at billede af fiskEN fra årets tur. 8,0 kg. flot sølvtøj, som venter på at lande på et godt stykke hjemmebagt rugbrød.



fredag den 10. april 2015

Dag6 - Sidste hele dag.

Dag 6 gik med langfart til Sortegrund, og lidt længere ca. 22 sømil til vi satte grejet (og det samme tilbage). Vi lå og cirklede lidt omkring trafik separeringen hvor der var masser af gode fødefisk, fornuftige strømforhold og lækkert vejr.

 Efter formiddagen var gået og grejet var trimmet, så blev fjernsynet kørt i stilling og vi fik set lidt film. I løbet af dagen inden hjemturen nåede vi alligevel 3 stk. igennem :O)

Fiskeriet var stadigt svært selvom der blev fanget gode fisk sporadisk i området. Vi havde 6 kontakter hvoraf de 2 blev genudsat og vi tabte en ved båden i tredje udløb. Vi skyder den til at have været et sted mellem 2 og 5 kg.

Turen hjemad gik smertefrit med piloten, båden blev sat i plan på 20 knob og kursen mod Hammerhavnen rettet ind. Derefter var det bare at læne sig tilbage og holde øje med sejladsen. Fantastisk! :O)


Så summa summarum af 6 dagens fiskeri blev endnu en nulbon til Terkel skuden. Dog med kontakt til fiskene i dag.
Til gengæld har vi være velsignet med fantastisk godt vejr hele dagen, så det har været en skøn dag på vandet dog desværre uden fisk med hjem i kassen.

torsdag den 9. april 2015

Store bølger og Grillpølser




Vejrudsigten for dagen i dag virkede, sådan set ganske udmærket, men ved ankomst til Hammerhavnen, så var vi ikke helt enige med meteorologerne. Vi stak dog ud alligevel selv om bølgerne var mellem en halv og en hel meter høje, for vejrudsigten havde jo lovet at det skulle stilne en smule af i løbet af dagen.
Kursen blev sat stik vest og da vi efter en lille times pløjeri med 6 knob, ankom til ca. 140 fod vand, fik vi sat grejerne. Kursen blev lagt nordpå i retning mod davidsbanke, hvor vi de foregående dage har haft gode lodninger med fødefisk og, hvor der tidligere blev taget fisk.

Efter et par timer, hvor bølgerne kun blev højere og højere, udfordringer i form af lakseliner, som skulle manøvreres udenom, så kom der selvfølgelig også mere. Ham ”Den Tykke Mand Med Gaflen” valgte at sende en tågebanke fra Rønne og op nord igennem Davidsbanke, så sigtbarheden kom ned på under 100 meter. Stadigvæk ingen fisk. Så blev kursen sat stik øst imod Kineseren, hvilket betød at vi kom til at rulle lidt på bølgerne, som nu i hvert fald var en meter høje, nogle af dem lidt mere.

Nu var klokken ved at være 13.00 og vi besluttede os for at trække grejerne og sætte kursen mod havn for, tingene spillede bare ikke helt for os i dag. Vi fik en enkelt hurtigt udløb på den ene sideplaner, men den stod hurtigt af igen. Det blev en være bumletur direkte i modsø ind til Hammerhavnen, men heldigvis, så havde havnegrillen et par gode ristede med brød, som vi kunne nyde sammen med en kold molebajer. Efter lidt til maven, så fik vi ryddet lidt op i skuden og tanket ca. 75 liter benzin på skuden, så vi er klar til det gode vejr i morgen. Nu håber vi på at Peter Tannev og hans kumpaner taler sandt mhp. Vejrudsigten i morgen.



onsdag den 8. april 2015

Laks Til Terkel!

Fiskeriet er stadigt svært men der begynder at være hul igennem, der kommer flere og flere fangster. Fødefiskene er så småt fundet, og derved også Laksen.
Vi havde gode lodninger nord for Davids Banke tidligere på ugen og der brugte vi også det meste af dagen inden vi trak videre østpå. 
Der kom en god melding over middag fra Team Proppen, hvor Søren havde fået en rigtig flot fisk på 14.75 Kg så nu måtte vi snart støde på noget der ville bide. 

1 times tid efter var Bjørn lige ved at få sin årlige "Bornholmer - HVAD FANDEN GØR VI FORKERT - eksplosion", da yderste styrbords sideplaner gik med et rigtigt godt hiv, og efter 6 kolbøtter i luften samt 500 fod line stod fisken stærkt fast. Grejet blev ryddet og fighten kunne begynde, fisken gav en super fight med 3 gode udløb og krævede to forsøg med nettet før der lå 8 Kg sølvtøj på dækket.
Sådan! Første fisk i båden, nu begynder det.


8 Kg Bornholmer Raket!


Resten af dagen bød på flotte lodninger og en masse rigtigt godt vejr.
Men desværre ikke flere tilbud til os i dag.

I morgen ser ud til at give endnu et godt pust, denne gang fra syd / sydvest. Nu må vi se om vi tager ud eller der for første gang bliver inde dag nummer 2. 

Knæk og Bræk til Alle.

tirsdag den 7. april 2015

Dag 3: Vandre tur fra Vang og Frokost på Nordbornholms Røgeri.


Vejrudsigten viste 10-12 m/s fra øst, så vi besluttede i enstemmigt samråd med de andre både på turen at blive i havn. 



Det betød så også at vi valgte at udnytte tiden til at sove længe. Vi havde aftalt med Preben og Søren fra Team Proppen at vi skulle ud og gå en tur langs den Bornholmske østkyst. Vi parkerede den ene bil ved Opalsøen og kørte videre til Vang havn hvor vi fandt kyststien.

Vi gik langs kysten ca. 4 km. Til Hammerhavnen. På turen kom vi både forbi vandfald, fårefolde, ruiner og ikke mindst den meget ukendte og absolut ikke berømte, men nyopdagede Bornholmersten. Den udmærkede sig ved at have form som bornholm. Halv-vejs til hammerhavnen holdt vi os en hyggepause og nød en pilsner med en flot udsigt fra de bornholmske klipper.




Vi kom forbi Hammershus og ned til hammerhavnen, hvor samtlige trollingskuder lå og ventede på at komme på vandet når bølgerne ville lægge sig. Herefter gik vi en tur forbi Opalsøen, op omkring Krystalsøen og ned til bilen. Her kørte Bjørn og Preben til Vang havn for at hente bilen og Søren og jeg gik til Verona imens.




Da vi alle var samlet på Verona, så var sulten sat ind, så kursen blev sat imod Nordbornholmsrøgeri, hvor det den store fiskebuffet skulle angribes. Og efter en times tid med røget laks, røget øl, sild, krebs, røsspætter mm. Var blevet fortærret, så gik turen tilbage til Verona, hvor en velfortjent morfar blev inkassret. Efter morfar stod den på aftensmad og dessert i form af god rom og godt selskab på værelse 16. I morgen siger vejrudsigten LAKSEVEJR, så håber vi bare at Peter Tannev er enig.

Bornholm på landsiden

Blæsevejret har givet en indedag som vi nyder på kyststien. ☺

mandag den 6. april 2015

Så gik dag nummer 2.

Så gik dag 2 også.

Dagen startede med en vejrudsigt der fortalte at vi først skulle fiske op ad middagstid grundet 8 til 10 m/s fra nordvest og dertilhørende høj sø, det ville dog ligge sig senere på dagen så det var ok med en halv dag på vandet. Vi tog det stille og roligt, og ville egentligt bare ned til havnen for at se til fortøjningerne og rydde lidt op i båden.

Men da vi nåede havnen var vandet fladt, dog med en del vind. Men fladt vand! :O) "Vi skal sgu af sted nu" og blev enige om at vi fisker bare med vinden og bølgerne. Og hvis det går galt, så tager vi sgu en taxa hjem fra Rønne. Sådan er det! fiskes det skal der! Vi satte grejet med det samme vi kom ud af havnen og ville gå så langt Nordpå vi kunne, indtil det bumlede for meget og så sydpå. vi slog ret hurtigt om i sydlig kurs, for da vi passerede Hammeren blev kasserne godt og vel 1,5 meter høje med en enkelt i ny og næ på 2 meters penge. Bølgerne herovre er heldigvis så lange at man kan sejle på dem, men det var lige til øllet, dog stadigt sejlbart.



Vi trollede sydpå hele vejen til Hasle havn hvor vi lige havde et Pit-stop for at rigge 110% om til ny opsætning på alle stænger, samt et enkelt besøg på den store kumme :O) og så af sted igen, denne gang mod Nord. Dagen sluttede i skarp relief til starten på dagen, i lækkert vejr med høj sol og vindstille, men desværre igen som i går med en NUL BON! Til Terkel. (Så har vi også prøvet to dage uden fisk)



Vi fandt dog det hemmelige spot en time inden lukketid, der var masser af super lodninger, men vi nåede desværre ikke at fange nogen Laks inden turen gik tilbage til Hammer Havnen og Verona.
I alt en dag på vandet der krævede en hel del arbejde uden at det gav resultater i kassen. Men vi prøver bare igen. I morgen bliver en inde dag, da det kommer til at blæse 12/14 m/s, så det bliver nok til en gåtur langs kysten og forbi Opalsøen for at se lidt på tingene. Men så skal vi også på vandet igen!

Dag 1: Solskinsøen viser sig fra sin pæne side, men en NUL-BON til os.

Så er vi endelig kommet til Bornholm og vi sidder nu på Verona og nyder et godt glas rom.

For ca. et døgn siden kørte vi ombord på Poul Anker (Bornholmerfærgen), hvor vi mødtes med alle de andre fisketosser, som var lige så klar til laksefiskeri, som vi var. der blev sparket dæk, hilst på hinanden, drukket en øl og fortalt fiskehistorier til ca. kl. 02.00, hvor vi valgte at krybe i soveposen og få os et par timers søvn, oven på Bjarkes (Team Helle), bagværk, som faldt godt, men tungt på færgen.




Kl.0600, så var Frederik fiskefjæs klar til at trille mod Hammerhavnen (Jeps, selvfølgelig er han med igen i år.) bådene blev parkeret ved Hammarhavnen og vi røg på Verona og fik morgenmad, smurt madpakke, fortalt hvordan fiskeriet havde været frem til nu (Hvilket, var meget sløjt) og kaffekanderne blev sat i køkkenet.

Nu gik turen til Hammerhaven for at sætte skuden i og komme på vandet. Kaffen var dog ikke klar endnu, så vi lod Preben og Søren (Team Proppen) blive på Verona og vente på kaffen. Skuden blev sat i og kaffen ankom og afsted ud mod fiskepladserne.

Østersøen viste sig fra sin solrige, men dog lidt bulede side, men grejet blev sat og kursen sat mod ubåden. Et stykke syd for ubåden blev kursen slået nordover og vi vendte op over Davidsbanke og videre med kursen mod Tejn helt til 27'eren.



Dagen bød på meget få gode lodninger, én enkelt lille torsk, som havde forvillet sig ombord, på den nederste rig og et rigtig flot vejr, som, kun blev bedre og bedre. Men laksene forblev ude af skuden.








Fra SSK's side, blev det til blot 8 fisk i alt, med største på ca. 11 kg. (ud af min. 30 både) og der var ikke mange andre ud over dette.

Dog kunne Både Søren fra Team Proppen og Team Celia, pryde sig af at fange deres første laks i dag. Stort tillykke til jer!!!, man kan se at heldet følger de tossede ;-)


Tilbage i havnen, var det lidt sværere at finde sig en plads, end sædvanligt, da det dér laksefiskeri på Bornholm og blevet mægtig populært, men med så mange gode fiskekammerater på ét sted, så fandt vi uden problem et sted at fortøjre skuden. Nu hvor vi, hverken skulle rense, fillettere og pakke fisk, så havde vi jo tid til at nyde en molebajer i godt selskab, inden vi skulle op på Verona og Pakke ud.



Dagen sluttede af med manér på Verona, hvor vi fik Hamburgryg, med brunede kartofler og stuvet spinat, samt forret og dessert til det samme.

Og som vanen tro så er vi netop kommet tilbage på værelset efter en hyggelig stund med vores allesammens gode venner, Hr. Rom og onkel øl, som begge har velsignet os denne aften, da ikke Lakseguderne ønskede at gøre sig til kende i dag over for Team terkel.

I morgen byder på fiskevejr og så sætter vi alt ind i kampen, for at få hejst lakseflaget højt over terkelskuden.

fredag den 3. april 2015

Bornholm minus 48 - Film

Så er der små 48 timer til årets Laksebrag starter!

Feberen er efterhånden så høj at både Ronnie og jeg begge har fået skæl!
De sidste stænger er indkøbt og pudset, 15.600 Fod line er udskiftet, det store laksesværd til filetering er slebet og båden er vasket. *S*
Vi har skimmet vejrudsigten der siger fiskevejr, bilen bliver pakket imorgen Fredag og de sidste sager lørdag.

VI ER KLAR NU! :O)

Sidste års tur til Laksehimlen gav nogen fantastiske oplevelser, både til os selv og alle andre på turen. I løbet af året er der også blevet lavet en lille film ud af det.
Den skal nok sætte feberen i gang hos dem der kender til turen.
Og til dem der ikke har været afsted til Øen endnu, er her et lille indblik i hvad vi allesammen taler om.

Det er Team Jason der har produceret strimlen, hvilket forklarer slutningen (Vi ses i 2016) da de desværre ikke er med på holdet i år. :O/

Følg opdateringerne her på Bloggen den næste uges tid!

Knæk & Bræk! vi håber på rigtigt gode oplevelser til alle på Øen!

Team Terkel!



lørdag den 28. marts 2015

Nye instrumenter, som skulle testes inden turen går til Bornholm

SÅDAN, Welcome to the next generation.... Nyt grej i båden! Vores Lowrance HDS 8 Gen 1 er blevet skiftet ud til en Lowrance HDS 9 gen 3. Det er et dejligt apparat og man kan virkelig mærke en forskel, når man har sprunget en generation over.





Næste skridt det var så at vores Raymarine ST6001 autopilot skulle skiftes ud med Lowrance nye autopilot. Vi bestilte piloten i januar, og solgte vores ST6001 kort tid efter. Det er jo altid godt når man kan få solgt sine gamle produkter, men da vi nåede til uge 13 og leverandøen stadig ikke kunne levere så var gode dyr rådne. Vi skal til Bornholm, i uge 15 og en uges laksefiskeri på bornholm uden autopilot er nogenlunde det samme som en Roskilde Festival uden musik og øl. Vi talte med Claus (Houdini) fra Fiskekortet.dk og i løbet af nul komma dut, så fik han sendt en Simrad AP24 autopilot til sjælland, som vi kunne låne i forbindelse med bornholmerturen. En kæmpe tak til Claus for at rede vores bornholmertur, selv om det ikke er hans skyld at leverandøren ikke kan levere.


Så en tur i tørdok og få gjort båden klar til bornholm. Autopiloten blev monteret, samt en ny autoradio og antenne. Linerne blev skiftet, grejet trimmet og det nye lakseflag monteret (Der var jo en bornholmerstorm, som valgte at stjæle vores lakseflag sidste år). Alt er ved at være klar, så det blev tid til en testtur, på vandet.

Turen gik vanen tro til det nærmeste Terkelskuden kommer på en hjemstavnshavn Bådklubben Ege. I vandet med skuden, og Suzukien sprang igang med det samme og længtes efter at komme afsted. De sidste justeringer blev ordnet på AP24'eren og så var vi endelig klar til at teste alt grejet.


Kursen blev sat mod flakket og alle de forskellige egenskaber på piloten skulle afprøves, så vi fik sejlet lidt på kryds og tværs af flakket. Dette viste sig at være en ganske udemærket idé. For efter ca. 5 timers fiskeri havde vi haft 4 havørreder i båden med den største på 2,6 kg. og 65 cm. Det viste sig i øvrigt, at vi ikke var de eneste, som var ud og testsejle skuden inde turen til solskindsøen.








Sikke en dejlig dag på vandet, hvor alt virkede og vi er SÅ KLAR til at tage afsted nu.














onsdag den 25. februar 2015

Vi fanger Laks...!

Så er der sgu lidt til stereoen ha ha ha!


Er ret sikker på de fleste kan genkende teksten hjemmefra :O)

Knæk og Bræk  Fra Terkel - Drengene

mandag den 23. februar 2015

1 lille leje til 6000 Kr….

Vores egen trofaste trækker, ”Tøzen”, gennem de sidste snart 6 år, begyndte sgu at knurre lidt når hun var på gaden.

Så det var tid til et nyt forhjuls leje i venstre side, sådan en sag koster en lille plov, og tager ikke lang tid at montere. Så hun røg på bukken i garagen og fik lidt nyt.
Efter lidt fiflen hvor der også lige skulle skiftes en bærearm og stabilisator der var dårlige, så var det ud og køre en lille prøvetur, og sørme om ikke det virkede. Juhuu!
Meeeen! Da vi kom tilbage på adressen stod hun og dryppede lidt fra snuden hvilket viste sig at være en utæt køler… øv øv. 

På den igen, af med køleren og på med en ny, en tidskrævende operation på hele 30 minutter, hvis ikke det lige var fordi man undervejs får fuldt udsyn til forenden af Bundkarret på motoren. På Bundkarret der sad en lille smule rustflager som åbenbart gemte på et hul direkte ind i karret!!


For dem der ikke lige kender et bundkar, så er det nu engang bedst hvis der kun er ét hul, og gerne med en prop i, så bliver olien nemlig der hvor den skal være når man godt vil have den der.
Der var jo ingen vej udenom, så hun røg på 4 bukke denne gang, samme sted i garagen og så blev der ellers skilt ad, fra en kant af. Efter en uges tid i kulden på ryggen under Tøzen, og endt operation, må vi nok sande at det faktisk havde været nemmere at pille motoren ud og så skifte bundkarret derefter.
Alt gik fint efter bogen og hun snurre nu som en mis igen uden at være utæt i bunden. Denne gang med nyt Bundkar, ny Køler, Bærearm, stabilisator og diverse service dele undervejs.
Alt i alt 1 lille leje til 6000 Kr.!

Men hvad Fa…. Vi skal jo snart til Lakse Øen igen! :OD

fredag den 13. februar 2015

Bøf og bajere

Så går starten snart på bøf & bajere!