lørdag den 17. marts 2012

Så er TT endelig kommet på vandet, efter istiden

Efter et par måneder på land, med lidt for mange gode fangstrapporter, blev det endelig TT´s tur til at komme på vandet. Efter en lidt våd fredag aften, kom vi lidt sent ud af starthullerne og ramte var først i vandet i Skovshoved kl. 08.00. Bjørnen stod med hovedet begravet i hus renovering, så jeg tog styrmand Allan med, som aldrig havde prøvet trollingfiskeriet.


Allan er stolt over endelig at ha fået sat 2 stænger på riggen.


Styrmanden med hans første trollingfangst.


Der var ikke mange både på vandet idag, og vi blev enige om at de nok var på MØN. vi sendte dem alle en misundelig tanke. efter et par timer, var den eneste aktivitet på vandet at kigge på radar og AIS, da det var tåget og ca. 300 m. sigtbarhed. på et tidspunkt kaldte LIMA, som havde ligget og lusket rundt på svenskersiden i håb om en af de sagnomspundene øresundslaks.

fra 10 tiden begyndte der at komme gang i stængerne og i løbet af dagen var der ca. 15-20 torsk oppe og vende båden op til 3 kg. Tågen lettede lidt og vejret var fint og der var stort set fladt vand. Da vi havde fået det i kassen, som der var plads til i fryseren fik resten lov til at svømme vidrer og blive til målere.


Da vi endelig trak klumperne og satte kursen mod Skovshoved måtte vi konstatere at der ikke skulle være nogen blanke fisk til TT i dag. På vej mod havn kunne vi hørre at Ushi også var kommet på vandet og satte kursen mod sverige sammen med LIMA. Vejret blev kun bedre og bedre i løbet af dagen.




I havnen så vi at Dreamer nye Green Devil var landet med rødglødende bremser. Men en fin lille skude han har fået fat i. Tilykke til dig.


En dejlig dag på vandet, hvor vi fik testet nogle nye ting og noget nyt grej. Alt spillede bare 100% så ny skal vi bare en tur til Møn og have lidt lakseskæl i båden, inden vi tager til BTM og skal gi den gaz.