Så kom Terkel skuden en tur i vandet efter at have været landfast i over 2 mdr. Med en grund og gennemrenovering af elsystemet samt lidt pudseri. Så nåede jeg (Ronnie) rampen ved Ege som dog stort set stod under vand. Så af med skoene, og soppe lidt rundt i 4,4 grader vand BRRR....
Men efter en lidt våd start og bakseri med skuden, så gik turen mod Køge flak. I løbet af formiddagen blev det til 4 stk. HØ på mellem 40 og 45 cm. den ene blev beholdt og de andre fik lov til at blive større og blive fanget en anden dag?
De to første blev taget på det ovenblinket som ses ovenfor (Guld Flutter Chuck) begge på nederste klemme på riggen. i ca. 20 fod på 24 fod vand.
De to næste blev taget på sideplaner blyet med 20 g. med ovenstående Apexblink (kan sQ ikke lige huske hvad det hedder).
Da Klokken blev 12, hentede jeg Bjørn i Køge Havn og vi satte igen kursen ud mod flakket. Det meste af fiskeriet gik på mellem 20 og 28 fod vand. Vi havde netop sat grejet da side planeren igen gik og endnu en HØ på ca. 45 cm kom ombord.
Efter ca. en times tid gik Bjørns sideplaner. og nu kunne det høre (og mærkes) at det ikke var én af pixiørrederne igen. Bjørn havde fødselsdag lige om hjørnet. Så vi håbede på en herlig fødselsdagsgave til ham. Efter en god fight på 20 min. med flere udløb og spring ud af vandet landede Bjørn en fin tyk HØ på 3,1 kg. og 64 cm. Den blev taget på samme slags Apexblink, som ovenfor blot i Gul/orange/hvid farve, agnen var blyet med 20 g.
Turen startede med helt fladt vand (godt nok ca. 80 cm højere vandstand end normalt) og solskind. Efter middag blæste det en smule op og regnede lidt, men i mangel af Olifyr (næste ting på ønskelisten) kunne vi holde kulden for døren med en lille gasvarmer, som varmede "kabinen" op til 12 grader i stedet for 2 grader. Ikke en sauna, men 10 graders forskel kan mærkes. ;-)
Imens Bjørn sad og nød sin fødselsdagsgaven, som i øvrigt var en PR for bjørn, samt en velfortjent fangst "jäger" og vi sad og overvejede om ikke det snart var tid til at trække klumperne og stikke mod havn inden det blev for koldt. så gik min sideplaner med et herligt drøn. og endnu en HØ tog en god fight med spring ud af vandet og flere gode udløb. efter 10 min. fight (vi skulle jo mod havn) landede jeg en fin HØ på lige under 2 kg. endnu en gang blev den taget på Apexblinket i Grå/lilla (ses ovenfor). foto af fisken blev dog først taget hjemme ved rensebordet. ;-)
Dagens resultat blev i alt 4 HØ, som efter rensning og filetering gav lidt over 3 kg. Fileter. Ydermere så virkede det nye el system helt fantastisk. (Som forventet.), mere kan læses i en anden tråd. Alt i alt var de en dejlig tur på vandet. Længe siden at jeg har set Bugten være så gavmild. Det tyder på et godt 2012! ;-)
Tillykke med de fine fisk og pr. Damn hvor fiskefeberen raser når man ser de fisk :)
SvarSletDet var også en god dag. det var egentligt ikke mere end 3 til 4 timer på vandet. så der er godt med fisk i bugten. PT.
SvarSletBjørn