torsdag den 11. april 2013

Dag 5. Sikke en dag! Ugens Første 10+'er

Dagen i dag har budt på udfordringer, elendigheder og gode oplevelser.

Vi startede tidligt i dag, med morgenmad kl. 06.00 og derefter afsted til Hammerhavnen. Dagens vejrudsigt lovede mellem 8 og 12 m/s. fra øst. Fra morgenstunden gik det nordpå og vi satte grejerne omkring Kælderhalsen, og trollede nordvest over imod nordvestpassagen. Vi rundede nordvestpassagen og stak snuden sydover imod ubåden. ca. kl. 9.30 gik styrbord Dipsy med en grøn/gul popkorn northern king og et par sekunder efter gik bagbords dipsy med en flutter chuck i hvid og ambulance.

Det var en helvedes vippetur, men heldigvis havde vi bølgerne lige i røven.




Det var Bjørns tur, så jeg spurgte, hvilken han ville trække op, han valgte hans "egen" (bagbords side), da der var mest liv i den. Jeg satte styrbords dipsystang og gik igang med at rydde grej. Alt blev ryddet og Bjørn fightede en fantastisk fisk, som var ude af vandet (med dipsy) 2 gange og tilsidst nettede jeg en god fisk på 8 Kg. rent. Så er vi i gang! Og der hang stadig en og ventede på mig.

Jeg gik i gang med at fighte fisken, som på nuværende tidspunkt var ca. 3-400 fod ude. en god fight, som endte med en fisk på 6,5 kg. i nettet. Turens første dobbelt-hug og begge fisk landet. Og så var klokken ikke en gang 10.00 endnu.

Dagen gik med en masse bumleri. Vi blev kastet fra side til side og selv autopiloten kunne ikke følge med nogle gange. Så en gang imellem blev en af os nødt til at styre skibet manuelt. Timerne gik hurtigt og før vi vidste af det, så var der hug på den yderste sideplanner. Bjørns tur igen og fisken rev den stakkel Toby Salmo i kobber ud med ca. 400 fod, hvorefter den satte sig dybt.

Jeg begyndte endnu en gang at rydde alle grejerne og da alle 9 stænger var ryddet fik vi dyret ind til 150 fod, hvor jeg kunne afmontere sideplaneren. men 2 spring ud af vandet og Bjørn han råbte eder på Polsk, tysk russisk og Bornholmsk, imens fisken svømmede grinende væk fra Team Terkel.

Nå..... Lakseflaget var hejst og der var 2 fisk i kassen. Så videre det gik i bølgegang gennem østersøen. Det var hårdt arbejde bare at blive siddende i stolen.







En halv time efter at grejerne var sat, gik den samme sideplaner igen. og efter vores interne regler, så var det endnu en gang Bjørns tur til at fighte fisk. Den gik stille og roligt ud af, indtil fanden pludselig tog ved den og den stak flere hundrede fod ud af. Den lokale Bornholmermester i Grejrydning gik igang igen og til sidst var alt ryddet og bjørn han fik kamp til sit hår.

Der var rigtig mange gode og seje udløb. Det ene af udløbende stod en flok ederfugle for, idet den ene af fuglende fløj ind i linnen og rev ca. 150 fod line af hjulet, indtil den fik revet sig fri af linen og fløj videre med flokken. ca. 15 min. efter landede vi en flot laks på 10,5 kg. og bjørn var ikke til at skyde igennem.


Vi satte grejerne igen, og sejlede videre sydover. Efter et par timer, blæste det yderligere op og vi syntes at dagen havde været vores, så vi satte kursen mod havnen i modsø, som sprøjtede ind over vindspejlet. vi kunne holde en max-fart på ca. 5 knob.


I havnen fik vi dette smukke billede af 10+'eren.


Vi sidder nu på Verona med et godt glas Whisky og undrer os over hvorfor vi ikke fik taget flere billeder af fangsterne, men...... Konklusionen er blevet: Det var sku vejrets skyld og ikke vores!


Vi glæder os til endnu en Bornholmer-dag på vandet i morgen