Så nåede vi Januar 2013, som bød på hård frost, hvilket gjorde at vi endelig har fået monteret et oliefyr i skuden. Det blev til et Ebersächer D2, som med 3 udtag, kabine, fødder og i forrude gør det væsentligt sjovere at være trolling fisker i det kolde halvår. MEN.... isen havde fået sit tag på danmark og efter megen længsel blev det endelig til en fiske/prøvetur af skuden.
MANDAG D. 25. FEBRUAR
Vinden kom fra nordøst med ca. 6-7 m/s. så vi valgte at sætte kursen mod Skovshoved og Øresund. kl. 08.30 var vi i vandet fra en fuldstændig isfri havn. thermometeret viste 0,5 grader, men der var en del gammel sø, dog ingen får på vandet ;-).
Motoren, vores Suzuki DF115, som ikke havde været startet op i næsten et år, sprang til live i første forsøg og snurede, som en mis. Vi satte kursen imod midtfarvandsbøjen i rimeligt store kasser. Bjørn blev doven og ville sætte autopiloten til. AAARGH..... "NO RUDREF". Nå ingen rorfølerkontakt = ingen autopilot.
Det bliver en lang dag tænkte vi og vi havde ikke en gang sat grej endnu. Nå, hvad gør man så, efter megen debat om vi skulle stikke i havn igen eller om vi skulle blive på vandet tænkte vi at vi trods alt havde startet de første 2 år af vores småbådsfiskeri uden en autopilot. Så vi må bare skiftes til at styre.
Vi nåede bunden af fingeren v/Hyttefadet og satte kursen op langs fingeren på den vestlige 60 fods grænse. Inden vi nåede toppen af fingeren stak tyven af. Den tog 2-300 fod line og ville ikke med op. Efter en kamp med at styre båden, ryddegrej og diskutere om det var en blank-fisk eller en brun-fisk, så endte det med at Bjørn landede en fin Torsk på 7,8 kg som er BR i profisheren. Den tog en Toby Salmo i kober/hvid m. pink prikker. Så var dagen igang.
Dagen gik med at sejle mellem hyttefadet og toppen af fingeren, samt at prøve på at sejle lige, så linerne ikke kludrede.
Der blev også tid til at trække en anden slags Torsk i land "zzzzzzzz"
Vi fik 3 små torsk (ca. 1 kg.), som blev genudsat. Vi fik 3 Havørreder på mellem 50 cm og 55 cm.,som blev i kassen. Samt en undermåler, der blev genudsat.
Alt i alt en herlig dag på vandet, selv om vi fandt ud af, hvor meget man savner/bruger en selvstyrer.
Kl. 15.30, da vi skulle til at trække grejet og stikke i havn gik riggen, en toby salmo i sort/kobber i ca. 15 fod, den løb af med ca. 150 fod og lige da den begyndte at slappe af så gik sideplaneren med en stiv i rød og hvid, blyet med 20 g.
SÅDAN DOBBELTHUG I ØRESUND :O)
Vi ryddede alle stænger og nød begge en god fight. Jeg startede med at trække fisken fra riggen op, som var en fin Havørred på 2 kg. der gav en god fight Fisken på sideplaneren var dog mere genstridig og efter ca. 15-20 min. fight med flere gode udløb, hvor den tog planeren med i dybet kunne Bjørn lande en fin tyk Havørred på 4,8 kg og 70 cm. som er hans nye PR.
Der var store smil i båden,og vi kunne ikke lade være med at tænke på, hvad vi var gået "glip" af grundet selvstyreren. (vi kunne "kun" have 7 stænger ude).
På vej mod havn sad vi og ulmede over at selvstyreren ikke virkede, men tilgengæld nød vi 20 graders varme under kalechen, grundet oliefyret. En fantastisk ting!.
Håber at denne start på Fiskeåret 2013 blot er en hentydning til at det bliver et uforglemmeligt år.
Vi sætter kursen til Bornholm i Uge 15 sammen med SSK, til laks og hyggeligt samvær med sjælevenner.